SIKKERHED:

Beredskabschef fik bipper med hjem fra byrådsmøde. Brandværn i Bov-Padborg overtager Frøslevs opgaver.

FRØSLEV: Beredskabschef Preben Christensen måtte tage hjem fra byrådsmødet i denne uge med de bippere, som medlemmer af Frøslev- Padborg frivillige Brandværn havde afleveret på borgmester Tove Larsens bord. Dermed havde han også en udfordring nemlig at sikre, at ingen borgere eller bygninger kom til at lide overlast på grund af brandmændenes ret pludselige arbejdsnedlæggelse: – Jeg orienterede straks indsatslederen, så han vidste, hvem han skulle kontakte, hvis der skete noget i løbet af natten. Dagen efter rettede vi så i vagtplanen, så det bliver Bov-Padborg frivillige Brandværn, der rykker ud over det hele dernede, fortæller Preben Christensen. – Jeg er ked af, at de reagerer så voldsomt, for der er jo ikke tale om en nedlæggelse af brandværnet, men derimod en forflytning af deres domicil. Men det har været en voldsom oplevelse. De havde ikke fantasi til at forestille sig, at deres værn ville blive ramt, konstaterer han. Borgmester Tove Larsen er ked af, at brandmændene fra Frøslev reagerede så voldsomt. – Det er trist. Jeg håber de genovervejer situationen. Men vi kan ikke opretholde en brandstation, når der ligger en anden to kilometer derfra. Vi er simpelt hen nødt til at gøre det her, med de økonomiske rammer, regeringen giver os. Men de penge, vi sparer, bliver jo i brandværnet og bruges til sikkerhed, udstyr og uddannelse, pointerer borgmesteren.

FAKTA ■■■

ALARMER AFLEVERET

■ Næsten alle medlemmer af Frøslev frivillige Brandværn

har valgt at afleverede deres alarmer efter at byrådet i denne

uge besluttede, at værnet skal lægges sammen med

brandværnet i Bov-Padborg, så snart en ny brandstation i

Padborg-området står klar.

Samtidig blev seks andre værn nedlagt eller lagt sammen

med andre. Det gælder brandværnene i Kollund, Hjordkær,

Felsted-Tumbøl, Barsmark Vejbæk og Vilsbæk.

STOP: De frivillige brandmænd i Frøslev

Har nedlagt hvervet omgående i protest mod sammenlægning.

FRØSLEV/KOLLUND:

De frivillige brandmænd i Frøslev, tog straks konsekvensen, da byrådet onsdag aften besluttede, at brandværnet inden udgangen af 2012 skal lægges sammen med Bov-Padborg frivillige Brandværn. Inden de forlod byrådssalen, lagde de deres bipper på borgmester Tove Larsens bord. – Alle undtagen to af os havde i forvejen besluttet, at vi ville stoppe omgående, hvis de besluttede sig for at lægge os sammen med Bov- Padborg. Vi får jo ikke løn for det her, så der er entusiasmen, der driver værket, siger brandkaptajn Oluf Jessen.

Vil ikke være til grin

 Nu har de taget entusiasmen fra os. Hvorfor skulle vi smide, hvad vi har i hænderne og rykke ud, når vi for eksempel står hjemme og griller i haven med familien en sommeraften, og bipperen lyder? Vi vil ikke være til grin, fastslår Oluf Jessen. Det er kun to af brandmændene i Frøslev, der har beholdt deres bipper. Det er fordi, de ønsker at fortsætte i Bov-Padborg frivillige Brandværn. Oluf Jessen er ikke alene ked af, at brandværnet nedlægges. Han beklager også den måde, det skete på. Vi fik simpelt hen ikke en chance. Sammenlægningen kom pludselig op på et møde i beredskabskommissionen, uden af forslaget havde været i høring først, siger han.

I Kollund er brandmændene også meget kede af beslutningen om, at værnet skal nedlægges. De har dog endnu ikke afleveret deres bipper.– Man kunne da godt blive bange for, at de løb tør for strøm, og ikke blev genopladet, siger Leif Kiesbye, der sidder i bestyrelsen for brandværnet i Kollund. – Vi føler, at vi direkte har fået en fyreseddel. Vi har en øvelse på lørdag, men der er allerede kommet mails fra en del brandmænd, der melder fra på grund af det her, Siger han.

■ Ud over brandværnene i Kollund og Fårhus er det de frivillige

værn i Barsmark, Hjordkær, Vilsbæk, Vejbæk og Felsted-

Tumbøl, der nu må indstille aktiviteterne.

■ I forvejen har brandværnene i Øster Løgum og Stubbæk

besluttet at nedlægge sig selv, og brandværnet i Varnæs er

frivilligt blevet sammenlagt med Bovrup frivillige Brandværn

Slut med 125 års samarbejde

NEIN DANKE: Brandværnet i Ellund er ikke interesseret i at fortsætte samarbejdet efter lukning af Frøslev frivillige Brandværn.

FRØSLEV/ELLUND: Politikerne i Aabenraa skal ikke regne med, at det højt besungne brandværnssamarbejde mellem Ellund syd for grænsen og Frøslev kan fortsætte. Så klar er beskeden fra de tyske samarbejdspartnere efter byrådsmødet onsdag. Samarbejdet stammer tilbage fra før 1920, da der ikke var nogen grænse, som skilte Ellund og Frøslev. Faktisk går det hele 125 år tilbage. Brandmændene i Frøslev rykkede nemlig til Ellund og slukkede brande allerede fra starten af. For fem måneder siden blev samarbejdet beseglet med en skriftlig aftale, som blev skrevet under af såvel Tove Larsens som Dr. Arthur Christiansen, der er borgmester i Gemeinde Handewitt, som Ellund er en del af.

Forundringen var derfor stor hos de brandmænd fra Ellund, der var taget med vennerne fra Frøslev til byrådsmøde for at bakke op. – Det står helt klart, at vi ikke ønsker at fortsætte samarbejdet, sagde Egon Ossowski, der er hauptbrandmeister. – Kan I ikke samarbejde med Bov-Padborg frivillige Brandværn i stedet? – Nej, samarbejdet har en historisk baggrund. Det er det, der er vigtigt for os. – Hvad med borgmester Arthur Christiansen fra Gemeinde Handewitt. Vil han ikke fortsætte der samarbejde har indgået med Tove Larsen? –Nej, det ønsker han ikke, når brandværnet ikke ønsker det, fastslog Egon Ossowski. Det blev bekræftet af et brev fra borgmester Arthur Christiansen, som blev delt ud til alle byrådsmedlemmer umiddelbart før mødet

Var du ikke i Byrådssalen for at se afstemningen og den nye beredksabsplan

Kan du se det  vi af linket nedenunder og spol frem til 36 min. 15 sek.

Byrådsmødet 27 april 2011

FRØSLEV: De frivillige brandmænd i Frøslev tog omgående konsekvensen, da byrådet onsdag aften besluttede, at brandværnet skal lægges sammen med Bov-Padborg frivillige Brandværn.

De afleverede deres bipper på bormgmester Tove Larsens bord, inden de forlod byrådssalen.

Det var ellers planen, at sammenlægningen først skulle ske ved udgangen af 2012.

-Vi vil ikke være til grin. Det er jo entusiasmen, der driver værket, når man for eksempel står og griller derhjemme i haven med familien, og bipperen lyder. Den entusiasme har de taget fra os nu, siger brandkaptajn Oluf Jessen.           

Frøslev frivillige Brandværn stod og sundede sig på rådhustrappen. De havde lige overværet, hvordan politikerne i Aabenraa havde dømt deres 125 år gamle brandværn til nedlæggelse. Det er helt galt det her. De ved ikke, hvad de snakker om, konstaterede brandkaptajn Oluf Jessen stilfærdigt. Den nye beredskabsplan, som fik det blå stempel af de folkevalgte i aftes, betyder ikke alene lukning af brandværnet i Frøslev. Det samme sker for seks andre værn i kommunen. Blandt dem er brandværnet i Kollund, som også var mødt talstærkt frem til byrådsmødet.

Borgmester Tove Larsen, der også er formand for beredskabskommissionen, indledte med at gøre rede for overvejelserne bag planen. Hun kom ind på de betænkeligheder, der har været omkring beredskabsopgaverne på Flensborg Fjord. Det er nemlig brandværnet i Kollund, der står for den danske indsats på fjorden. – Vi har fået oplyst, at vi har en god aftale med Flensborg om den sag, sagde hun. Det fik en af de fremmødte brandmænd til at markere kraftigt fra tilhørerpladserne, men Tove Larsen oplyste ham om, at tilhørere ikke har taleret i forbindelse med byrådsmøder. – Det var en skam, sagde brandmanden.

Tim Wulff, der er Venstres repræsentant i bredskabskommissionen, stemte for planen, men det var med betænkeligheder. –Det er en sorgens dag for mig og Venstre, sagde han, og takkede alle brandmænd

Aabenraa Brand & Redning har modtaget en ny Volvo CX60 indsatsledervogn. Det nye køretøjs passagersæde er erstattet med en reolopbygning, hvor kommunikationsudstyret skal placeres. Bagsiden af reolen er skråstillet i bunden, så der er mest mulig benplads. Reolen er endvidere forsynet med vippebeslag for PC-skærm. Bag bagsædets højre nedklappelige ryglæn er der monteret holder til indsatslederens mapper m.m., og i bagagerummet er monteret en aluminiumskasse med to udtræksskuffer.

Ud over Haztec LED-lysbro er indsatsledervognen forsynet med yderligere 14 Haztec LED-blink.

Det er GKV Brandmateriel / Gråsten Karosseriværksted, der har opbygget indsatsledervognen på et chassis, som Aabenraa Brand & Redning selv har indkøbt. Køretøjets opmærkning designet af Aabenraa Brand & Redning og udført af Madsen Total Skilte i Christiansfeld.

I løbet af foråret og sommeren har der været en ophedet debat om det fremtidige beredskab i Aabenraa Kommune. I dag har kommunen 22 frivillige brandværn, men mange af brandværnene har svært ved at leve op til kravene til udrykningstid, bemanding og uddannelse, og samtidig mangler beredskabet penge. Derfor ønsker kommunens beredskab, at der skal fremover kun skal være omkring 14 brandværn. Efter drøftelser af forskellige modeller for, hvilke brandværn der skal lukkes, har politikerne imidlertid besluttet at overlade de svære beslutninger til brandfolkene - beredskabet får således tilført 1 mio. kr., men det er en forudsætning, at brandværnene selv inden april 2011 beslutter sig for at lukke et væsentligt antal brandværn.

Ligesom mange andre brandstationer har de frivillige brandværn i Aabenraa Kommune svært ved at rekruttere tilstrækkeligt mange brandfolk, der kan leve op til kravet om, at brandkøretøjerne skal afgå fra brandstationerne senest 5 minutter efter modtagelsen af alarmen. Statistikken viser således, at mange af brandværnene ikke kan overholde kravene til udrykningstider og bemanding af køretøjerne.

Beredskabet i Aabenraa Kommune lægger dog ikke skjul på, at der er uenighed mellem beredskabet og de frivillige brandværn om kravene til blandt andet udrykningstid. "En anden problemstilling beredskabet oplever, og som giver anledning til diskussioner mellem brandværn og beredskabet, er vores meget divergerende opfattelse af krav til udrykning, mandskab, holdleder, uddannelse, sikkerhed osv. Vi stiller krav til, at disse forhold skal opfyldes", skriver beredskabschef Preben Christensen således i sin sagsfremstilling.

Samtidig har beredskabet et stort økonomisk efterslæb. Der har således ikke været råd til en nødvendig udskiftning af hjelme og branddragter, det er ikke alt materiel, som er kontrolleret og vedligeholdt i henhold til de gældende regler, der bliver udskiftet for få køretøjer, der mangler udsugning i garagerne på 20 brandstationer, på mange stationer mangler der mandskabsfaciliteter og 10-12 holdledere mangler uddannelse. I alt er efterslæbet beregnet til 2,6 mio. kr., og beredskabet vurderer, at det efterslæb kun kan hentes over beredskabets driftsramme, hvis en model med 14 brandværn vælges.

Hvis der i stedet vælges en model med 20 brandværn - hvor der tages højde for, at nogle brandværn allerede selv har besluttet at opsige brandslukningsaftalerne - vil de årlige driftsudgifter stige fra 10,4 mio. kr. til 11,8 mio. kr., og samtidig vil efterslæbet være større, fordi der så skal udskiftes i alt 300 branddragter og 400 brandhjelme, hvilket er 100 mere, end hvis de syv brandværn nedlægges.

I kommunens beredskabskommission var der oprindeligt tilslutning til en model, hvor antallet af brandværn blev reduceret til ca. 14, men i august blev beslutningen ændret til, at brandværnene i stedet skulle redegøre for, hvordan de forventer at kunne leve op til de krav, som kommunen stiller. Heller ikke politikerne i økonomiudvalget har ønsket at tage den upopulære beslutning om at nedlægge brandværn, og i stedet har økonomiudvalget besluttet, at beredskabet får en ekstrabevilling på 1 mio. kr. i 2011. Men samtidig meddeler politikerne, at det er en forudsætning, at der senest den 1. april 2011 er væsentligt færre brandværn i kommunen - hvilket ifølge borgmester Tove Larsen indebærer, at antallet af brandværn skal ned på 13-15. Men det bliver i første omgang op til brandværnene selv at finde ud af, hvilke brandværn der skal nedlægges.

BAGGRUND: Når der i disse år lukkes frivillige brandværn, er det blot en udvikling, som har ramt mange andre brancher, fag og foreninger. Det helt afgørende er, at brandmændene ikke længere arbejder der, hvor de bor. Som så meget andet godt i Sønderjylland kommer de frivillige brandværn fra Tyskland. Men i modsætning til pølser og øllet, der ser ud til at klare den til alle mulige by- og ringriderfester, står det skidt til med de frivillige brandværn. Samfundsudviklingen har ikke været ven med brandværnene. Som den heller ikke har været god ved bagere, købmænd, landmænd, skoler, ostehandlere, beslagsmede, ismejerier og dagblade. Der er blevet færre af alt. Nu rammer den udvikling for alvor også brandværnene.

Langt de fleste frivillige brandværn blev grundlagt i den tyske tid – fra 1864 til 1920. Da Sønderjylland atter blev dansk, fortsatte de frivillige brandværn. Det er en sønderjysk specialitet. Faktisk fik tyskerne idéen til frivillige brandkorps fra Frankrig, men det bredte sig hurtigt til de tyske – siden danske byer og landsbyer.

I Sønderjylland er der 60 frivillige værn med omkring 1500 brandmænd. Men folk arbejder ikke længere, hvor de bor. Derfor har værnene problemer med at rykke ud i arbejdstiden. Til tiden og med de holdledere og mandskab, der kræves. I gamle dage – indtil for få årtier siden – var det karlen, smeden og købmanden i landsbyen, der var brandmand. Men de arbejdspladser er forsvundet på landet.

?

Foruden det primære at redde mennesker og ejendom ved ildebrande og ulykker har brandværnene også mange steder været det sociale lim. De er kulturbærere, og jobbet som brandmand går ofte i arv fra far til søn. Brandmændene viser sig gerne ved byfester og hjælper til, hvor de kan. Mange steder er der også brandværnsorkestre, der underholder ved by- og ringriderfester.

Det at nedlægge brandværn er ikke populært. Det er omtrent ligeså nemt som at lukke skoler. Det kræver politisk mod at gennemføre det upopulære, men rigtige. For skolestruktur og for beredskabets struktur. Både fagligt og økonomisk. Tiden er rendt fra de små værn. Kvaliteten er for ringe – og flere steder har de da også erkendt det og lagt sig sammen med et naboværn.

Der er mange følelser i brandværn, og ofte kolliderer de frivillige og de professionelle beredskabschefers udgangspunkt og bliver overtændt. De frivillige er skuffede og føler ikke, deres indsats bliver anerkendt. De professionelle tænker alene på det faglige.

De taler ikke samme sprog.

?

I mange år har små brandværn haft store problemer med at rekruttere nye brandmænd. I virkeligheden kunne eller burde denne proces – der gør ondt ude omkring – måske have været sat i værk for år tilbage. I Sønderborg har det frivillige brandværn, grundlagt i 1877 efter en brandværnskongres i Flensborg, givet op. Efter 133 år kan værnet ikke længere slukke ildebrande i områdets største by. Mange andre steder tvinges de til at lukke og slukke.

Et stykke kulturhistorie forsvinder dermed fra store dele af Sønderjylland, men øvelsen kan vise sig at være brandværnenes redning. Flere beredskabschefer mener, at færre og større værn på den lange bane vil gøre det mere attraktivt for unge at søge ind som frivillig brandmand. Fordi værnene – frivilligheden til trods – bliver professionaliseret, så brandmændene får den bedste uddannelse og nyere og bedre grej.

Der er mange følelser i brandværn, og ofte kolliderer de frivillige og de professionelle beredskabschefers udgangspunkt og bliver overtændt. De frivillige er skuffede og føler ikke, deres indsats bliver anerkendt. De professionelle tænker alene på det faglige.

SØNDERJYLLAND: Socialdemokraterne i Sønderborg vil bevare alle brandværn, der ønsker at fortsætte. Samme holdning har oppositionen i Aabenraa. De får opbakning af det lokale folketingsmedlem, Benny Engelbrecht (S).

Han har klædt sine forhandlere i partiet på, så de er opmærksomme på de helt særlige udfordringer, der er i Sønderjylland. Til efteråret skal Beredskabsforliget nemlig genforhandles.

Brandværn kommer ikke igen

– Jeg appellerer til, at man ikke tager beslutninger for hurtigt i kommunerne. Er et brandværn først nedlagt, så kommer det ikke igen. Det er i virkeligheden ikke et særligt godt parameter at måle på udrykningstiden alene. Det er nemt, men ikke nødvendigvis den bedste måde. Det må være afgørende, hvornår slukningskøretøjerne er fremme. Her har man en klar fordel, når brandstationerne er placeret ude lokalt, fordi køretiden jo er langt kortere, siger Benny Engelbrecht.

I 2002-2003 blev tilsynet med brandværnene overdraget fra et centralt tilsyn til kommunerne.

– Man kan sige, at kommunerne fører tilsyn med sig selv, og det er aldrig det mest optimale, så der er mange ting i det her, siger Benny Engelbrecht.

BEREDSKAB: Næste år kan hvert fjerde sønderjyske brandværn være lukket. De har store problemer med at rykke ud til tiden med de rette folk, og det kniber også med rekrutteringen.

SØNDERJYLLAND: De frivillige sønderjyske brandværn er under et voldsomt pres. 16 af de 60 frivillige brandværn i landsdelen kan være lukket i 2011. Fire har allerede fusioneret med naboværn, mens 12 andre risikerer at blive lukket. De kan nemlig ikke rykke hurtigt nok ud, det kniber med at stille med de rigtige folk – og flere steder kan de heller ikke rekruttere nye brandmænd. De helt store problemer findes i Aabenraa og Sønderborg.

– Det er ingen hemmelighed, at det koster mange penge at holde mange værn med det bedste udstyr og den bedste uddannelse. Men først og fremmest handler det om borgernes og brandmændenes sikkerhed, siger borgmester Aase Nyegaard (Fælleslisten).

Hun er formand for Beredskabskommissionen, hvor et flertal vil lukke seks værn og ansætte frivillige brandmænd i Sønderborg by, hvor der er cirka 300 udrykninger om året.

Det faglige skal sikres

Udfordringen er den samme i Aabenraa, hvor der var lagt op til først at lukke otte – nu måske seks brandværn. Beredskabschef Preben Christensen har selv været frivillig brandmand i 25 år, og han anerkender den sociale funktion brandværnene også har i lokalsamfundet.

– Men vi er først og fremmest til for at sikre det faglige. Vi skal ikke have frivillige brandværn for at grille pølser og sprede skum ved byfester, siger han.

Ingen problemer i Tønder

Langt bedre ser det ud i Tønder.

– Vi har ingen problemer. Hverken med at leve op til udrykningstider, rekruttering eller med at stille med holdleder og mandskab til tiden. Der er også fodslag mellem de faglige krav og ønsker på den ene side, og så det politiske niveau, siger beredskabschef Jacob Christensen, Tønder.

Her har man løbende justeret, og de seneste ti år er der lukket tre frivillige brandværn i Jejsing, Rudbøl og Møgeltønder.

– Man kan sige, at vi måske har haft fokus på det i mange år i modsætning til Sønderborg og Aabenraa, siger Jacob Christensen.

BRANDVÆRN

Det centrale lovkrav er, at første udrykning skal gå senest fem minutter efter, at alarmen har lydt. Brandmændene skal være fremme mellem 10 og 15 minutter afhængig af, om det er i byer eller på landet. En undersøgelse i Sønderborg har vist, at ingen brandværn rykker ud hver gang til tiden. Enkelte brandværn rykker aldrig ud til tiden, mens de bedste kommer af sted til tiden otte ud af ti gange. Der er lignende problemer i Aabenraa.

Klokken 1200 lørdag den 4. september 2010 slår Beredskabsstyrelsen Sydjylland igen portene op for alle interesserede.

Køretøjer i alle størrelser

Fra Skarø´s specialbyggede indsats ATV til Flyvevåbnets enorme crashtender. Se blandt andet drejestige, ambulance mv. fra Falck, Politiets videovogn, veteransprøjte fra Brandværnsmuseet, Hjemmeværnet udstiller bl.a. deres sanitetsenhed, Hamborg brandvæsen har lovet at medbringe spændende tyske indsatsenheder, og naturligvis kan du se hele rækken af Beredskabsstyrelsen Sydjyllands specialkøretøjer og pakninger.

Arbejdende udstillinger

Prøv alt fra klipning i biler med hydraulisk værktøj til brandmandens udrustning. Prøv store og små strålerør, røgdykkerbane, slukning af mindre brande, førstehjælp kemikaliedragter og et væld af andre beredskabsrelaterede aktiviteter.

Ved alle arbejdende udstillinger vil der være uddannet personel, som vejleder dig og udlåner relevant sikkerhedsudstyr.

Gear, grej og gadgets

Næsten at tænkeligt beredskabsmateriel kan ses og prøves. Se for eksempel det elektroniske søgeudstyr der kan finde overlevende i store bygnings-sammenstyrtninger. Smag et glas nyrenset sø-vand fra et vandrensningsanlæg magen til det Beredskabsstyrelsen opstiller i

katastrofeområder på hele kloden. Se de nye landsdækkende SINE radioer og prøv at se verden gennem et termisk kamera.

Fuld udrykning

Klokken 1300 afholdes en fantastisk indsatsdemonstration, hvor du på nærmeste hold kan opleve køretøjer, mandskab og materiel i aktion.

En spændende arbejdsplads

Hele eftermiddagen er der åbent på alle Beredskabsstyrelsen Sydjyllands afdelinger; uddannelse, autoværksted, bygge- og anlæg og depoter. Få en snak med de ansatte og hør hvorfor Beredskabsstyrelsen måske er din næste arbejdsplads.

I vores udsalgssted ”brandbaren” kan du købe mad og drikkevarer og klokken 1400 spiller Københavns politiorkester på garagepladsen

Ny holdning: Kovending eller ansvarlig politik? JydskeVestkysten har talt med Ejler Schütt om hans ændrede holdning til de frivillige brandværn.

AABENRAA: Byrådsmedlem Ejler Schütts (DF) stemme ændrede beredskabskommissionens indstilling til et flertal for at bevare samtlige 21 frivillige brandværn i Aabenraa Kommune.

Dermed gik han imod sin tidligere holdning, hvor han stemte for at nedlægge otte frivillige værn.

Da han afgav den afgørende stemme, havde han fået tal, der viste, at de frivillige brandværn, især de lukningstruede, havde svært ved at nå deres responstider, finde mandskab nok og melde tilbage om deres udrykninger, delvist på grund af mangelfuldt udstyr.

Politisk ansvar

– Er det ansvarlig politik at lade det være op til værnene at træffe beslutningen, når I har tal, der viser, at de ikke overholder kravene?

– Ja, det mener jeg, for kravene er blevet indskærpet overfor brandfolkene. Det er alvor nu. Og hvis ikke vi finder flere penge på det kommende budgetseminar, er det slut.

– Jeg vurderer, at der er 70 procents chance for, at vi kan finde dem.

– Kan du garantere for borgernes sikkerhed og tryghed?

– Ja, det kan jeg godt stå inde for.

Det er alvor nu. Og hvis ikke vi finder flere penge på det kommende budgetseminar, er det slut. Jeg vurderer, at der er 70 procents chance for, at vi kan finde dem.

Ansvar: Borgmester Tove Larsen (S) har det skidt med den nye indstilling fra beredskabskommissionen, der bevarer alle brandværn, og hun frygter for sikkerheden.

AABENRAA: Ved det seneste møde i beredskabskommissionen blev der skabt et nyt flertal, nemlig for at bevare alle de frivillige brandværn i Aabenraa Kommune.

Det skete på trods af dokumentation, der viser, at især de værn, der var i fare med det gamle forslag, har svært ved at overholde den slukningsaftale, de har med kommunen. Enten fordi de ikke har mandskab eller materiel nok.

– Det har jeg det skidt med. Det er jo et spørgsmål om tryghed og sikkerhed for borgerne, lyder det fra borgmesteren.

– Vi er nødt til at kigge meget alvorligt på sikkerheden. Hvis man for eksempel er røgdykker, men ikke har det rigtige udstyr, så må man simpelthen ikke tage af sted. Det betyder, at man så ikke kan overholde sin slukningsaftale. Men sikkerheden er vigtigst.

Borgmesteren bakkes op af beredskabschef Preben Christensen.

Faglig sikkerhed

Som leder af beredskabet frygter han for den faglige sikkerhed.

De tal, han har indsamlet, viser nemlig, at det netop er de nu fredede brandværn, der har svært ved at leve op til reglerne.

– Vi frygter, at de frivillige brandværn ikke har det nødvendige faglige niveau. At det simpelthen ikke er fagligt forsvarligt, siger han.

Samtidig påpeger han, at borgerne lever i en falsk tryghed, hvis de tror, at alle brandfolk har kvalifikationer og udstyr i orden.

– Ved et brandværn med 20 medlemmer, er der kun udrustning til en otte-ti stykker af dem. De har heller ikke alle samme uddannelse. Så trygheden er ikke så stor, som man kunne forvente, fortæller Preben Christensen.

Sagen kort

Før sommerferien var der i beredskabskommissionen en indstilling, der lød på at lukke otte af kommunens frivillige brandværn. På det seneste møde i kommissionen traf Ejler Schütt (DF) en ny beslutning, der sikrede et flertal for at bevare værnene. Det skete på trods af dokumentation, der viste, at netop de pågældende værn har svært ved at leve op til reglerne.

Vi frygter, at de frivillige brandværn ikke har det nødvendige faglige niveau. At det simpelthen ikke er fagligt forsvarligt.

Stubbæk, Vejbæk og Varnæs er ikke taget med, fordi de allerede har truffet afgørelse om nedlæggelse eller fusion med andre.

De truede:

Felsted-Tumbøl: 21 udkald. Fem af dem med for sen afgang. Otte manglede brandfolk eller holdleder.

Hjordkær: 18 udkald. Syv med for sen afgang. Tre manglede brandfolk eller holdleder.

Kollund: 11 udkald. Tre med for sen afgang. Inge manglede mandskab eller holdleder.

Vilsbæk: 15 udkald. En med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Øster Løgum: 13 udkald. En med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

De øvrige:

Barsmark: 14 udkald. Tre med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Bolderslev: 16 udkald. 1 med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Bov-Padborg: 35 udkald. Fem med for sen afgang. En manglede mandskab eller holdleder.

Bovrup: 19 udkald. To med for sen afgang. En manglede mandskab eller holdleder.

Bylderup-Bov: 28 udkald. Ingen med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Frøslev: 11 udkald. En med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Hellevad: 12 udkald. En med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Holbøl: 12 udkald. Tre med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Kliplev: 18 udkald. To med for sen afgang. En manglede mandskab eller holdleder.

Løjt: 15 udkald. En for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Rise-Rødekro: 41 udkald. En med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Tinglev: 33 udkald. En med for sen afgang. En manglede mandskab eller holdleder.

Aabenraa: 101 udkald. Seks med for sen afgang. Ingen manglede mandskab eller holdleder.

Ravsted: 38 udkald. Fire med for sen afgang. En manglede mandskab eller holdleder.

Sikkerhed: Tal fra brandværnene viser, hvem der har svært ved at leve op til kravene. Vær voksne nok til at gøre noget, lyder det fra brandkaptajn.

AABENRAA KOMMUNE: Tal som beredskabschef Preben Christensen har samlet ind fra de frivillige brandværn, viser hvilke værn, der ikke lever op til de lovkrav, der stilles til brandværn.

Både de værn, der klarer kravene og de, der ikke gør, mener at sikkerheden er det vigtigste.

Brandkaptajn Erwin Moldt i Kliplev mener desuden, at de, der ikke kan leve op til kravene, selv bør tage konsekvensen.

– Man skal simpelthen leve op til reglerne. Ellers må de lukke. De må være så voksne, at de selv kan se, at det ikke går, lyder det fra brandkaptajnen.

Samtidig understreger han, at den bedste mulighed ville være, at de små værn fusionerer. Han mener, at der er tre-fire stykker, der ikke klarer sig godt nok. Men han vil ikke sætte navn på.

Har indskærpet

– Vi kan ikke blive ved at trække det i langdrag. Det hjælper ingen og giver en masse mundhuggeri.

Hjordkær frivillige brandværn er et af de værn, der har haft mange fejl. Alligevel mener brandkaptajn Lau Lauridsen ikke, at der er nogen sikkerhedsfare.

– Sikkerheden er det vigtigste. Men hvis vi laver fejl, er der naboværn tæt på, der kan tage over. Det eneste, der kan være farligt, er hvis der ikke er folk nok. Og vi har ingen rekrutteringsproblemer, understreger Lau Lauridsen.

Han fortæller videre, at han har indskærpet over for sine brandfolk, at der ikke må køres ud, hvis ikke de rigtige folk er til stede.

– Jeg er helt enig i, at man skal overholde reglerne. Men man må også se på de enkelte værn individuelt og gøre sig klart, hvad fejlene skyldes, siger han.

Tilbage til stoltheden

Begge brandkaptajnerne understreger, at det er billigere at bruge frivillige brandfolk end at skulle betale for et kommunalt værn.

Og at man skal værdsætte frivilligheden.

– Vi skal tilbage til dengang, hvor det var en stolthed at være frivillig brandmand.

Man skal simpelthen leve op til reglerne. Ellers må de lukke. De må være så voksne, at de selv kan se, at det ikke går.

Tal på bordet: De frivillige brandværn forsømmer at melde tilbage, når de skal dokumentere deres egen indsats. AABENRAA KOMMUNE: De frivillige brandværn i Aabenraa Kommune er blevet bedt om at sende dokumentation til beredskabschef Preben Christensen, men beredskabschefen har kun modtaget sparsomme oplysninger. Dokumentationen om blandt andet udrykningstider, mandskab til stede osv. skulle bruges til en kvalificeret vurdering af, om de eksisterende værn kunne leve op til deres forpligtelser og dermed garantere borgernes sikkerhed.

Fejl og mangler

Men beredskabschefen har haft svært ved at få fat på tallene. Og de rapporter han har fået, har manglet oplysninger.

Nogle af værnene har ikke sendt alle rapporter, og ikke alle indsatsledere har sendt alle de oplysninger, de er blevet bedt om. Der mangler altså både hele rapporter og svar på enkelte spørgsmål i de rapporter, der er modtaget.

Tallene er forsøgt indsamlet i perioden 2008 frem til juni i år.

AABENRAA: Manglende holdleder, mandskab eller køretøjer. For sen udrykning. Manglende registreringer.

Det er nogle af de graverende fejl og mangler, som de frivillige brandværn i Aabenraa Kommune selv har indberettet til beredskabschef Preben Christensen.

Værnene er blevet bedt om at dokumentere deres udrykninger, for at beredskabschefen og især beredskabskommissionen kan vurdere værnenes eksistensberettigelse.

Tilbagemeldingerne viser alvorlige fejl, men alligevel har beredskabskommissionen truffet afgørelse om at lade værnene overleve.

Tallene viser, at det især er de brandværn, der var lukningstruede af beredskabskommissionen tidligere forslag, der også har problemer med at leve op til kravene.

Flere af værnene har valgt enten at nedlægge sig selv eller fusionere med andre, netop for at kunne leve op til de forventninger der er fra politikere og borgere.

Det gælder for eksempel værnene i Stubbæk og Varnæs.

Men også Felsted-Tumbøl og flere andre viser mange fejl i statistikken.

For mange fejl

I Stubbæk var seks af i alt 32 udrykninger med for sen afgang, og på 11 af udrykningerne var der manglende fremmøde eller holdleder.

Her er også kun ni brandfolk mod de mindst 12, der stilles krav om.

Seks gange har man ikke sendt en udrykningsrapport

Felsted-Tumbøl havde mangel på brandfolk eller holdleder på otte af 21 udkald.

Tre af afgangene var med for sen udrykning.

To gange har man ikke sendt en udrykningsrapport.

Af Varnæs' 21 udrykninger var to for sene, mens hele 15 af dem manglede brandfolk eller holdleder.

En enkelt gang manglede udrykningsrapporten.

sagen kort

Beredskabskommisionen har på sit seneste møde besluttet ikke at nedlægge nogen af de frivillige brandværn alligevel.

Dermed blev kommissionens tidligere forslag om at nedlægge mindst otte af de frivillige brandværn taget af bordet.

Borgmester Tove Larsen (S) var i mindretal, fordi hun stadig stemte for nedlæggelsen.

Hun understregede, at værnene skal leve op til alle krav for at få lov at overleve.

 

Om igen: Beredskabskommission har ændret holdning: Brandværn må fortsætte, men de skal leve op til alle krav. Borgmester kom i mindretal. AABENRAA: De otte brandværn i Aabenraa Kommune, som stod til nedlæggelse, overlever nu alligevel – i hvert fald i første omgang.

Beredskabskommissionen har set på sagen nok engang, og et flertal har besluttet, at eventuelle nedlæggelser og sammenlægninger ikke skal komme ovenfra. De skal opstå hos brandværnene selv.

Derfor kan brandmændene i Kollund, Vejbæk, Vilsbæk, Felsted-Tumbøl, Varnæs, Hjordkær, Øster Løgum og Stubbæk nu ånde lettede op.

Borgmester Tove Larsen (S) kom i mindretal, da sagen var til afgørelse i Beredskabskommissionen. Beslutningen om at lade brandværnene overleve blev taget af et flertal bestående af to brandmænd samt de to politikere, Tim Wulff fra Venstre og Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti. Sidstnævnte har tidligere været med til at beslutte, at de otte værn skulle nedlægges.

– Det er jo kommet en masse indsigelser, og derfor mener jeg, det er rimeligt, at give brandværnene en time out. Men hvis de ikke kan leve op til de krav, der stilles, er jeg parat til at stemme for en lukning senere, siger Ejler Schütt.

Tove Larsen frygter til gengæld, at det beredskab, som hun har det overordnede ansvar for, ikke vil være i stand til at leve op til lovgivningens krav:

– Nogle af brandværnene har besvær med at finde mandskab, og udstyret er ikke i orden – for eksempel røgdykkernes udstyr. Hvis Venstre vil bevare alle brandværn, må de jo også finde de penge, det koster, siger hun.

Tim Wulff fra Venstre satser på det frie initiativ:

– Brandværnene får nu en frist til at organisere sig. Nogle brandværn har jo allerede taget konsekvensen og begynder at tale om sammenlægninger. Det mener vi er bedre frem for, at de får noget trukket ned over hovedet, siger Wulff.

Penge og bemanding

Beslutningen i Beredskabskommissionen betyder, at der mangler 2,4 millioner kroner, hvis budgettet for næste år skal hænge sammen. De skal enten findes ved besparelser på beredskabet eller ved, at byrådet bevilliger flere penge.

Brandværnene får nu en frist til første april næste år. Inden den dato skal de hver især have gjort rede for, hvordan de i fremtiden vil leve op til kravene om udrykningstider, bemanding, uddannelse og materiel.

I maj besluttede beredskabskommissionen, at de frivillige brandværn mindst skal have 12 medlemmer for at kunne fortsætte som frivillige værn.

Af Anne Kleemeyer Kiil Tlf. 7332 5000,

Brandværn: Når små, frivillige brandværn nedlægges, betyder det, at det er slut med de juletræsfester, byfester og andre arrangementer, værnene har stået for. AABENRAA KOMMUNE: – Jamen vi må jo bare læne os tilbage og sige, at de ting bliver så ikke til noget for vores vedkommende mere, konstaterer brandkaptajn Kaj Hansen, når talen falder på fremtiden for de arrangementer, der indtil nu er blevet afholdt af de frivillige brandværn, der nu sandsynligvis skal nedlægges.

I Kollund, hvor Kaj Hansen hører til, har brandværnet gennem tiden stået for blandt andet brandvagt ved byfest og skoleteater, julearrangementer, virksomhedsbesøg og åbent hus for børnehaven. Det er slut nu.

– Nogle af tingene eksisterer selvfølgelig fortsat gennem for eksempel borgerforeningen, husmoderforeningen eller andre. Men andre ting forsvinder med os, siger Kaj Hansen.

Fest i to byer

Varnæs Frivillige Brandværn har allerede besluttet at nedlægge sig selv og fusionere med værnet i Bovrup.

Her håber man på fortsat at kunne gennemføre de fleste af de traditioner, der er lagt fast.

– Vi har blandt andet stået for fastelavns- og juletræsfest. Det er klart, at vi ikke kan lave begge dele i begge byer fremover, men vi vil forsøge at lave arrangementer i begge byer. Det skal jo være et brandværn, der dækker begge byer, siger Lars Kruse, der er brandkaptajn i Bovrup Frivillige Brandværn.

Helt uvurderligt

Også politisk har man øje for, at brandværnene yder en stor frivillig indsats i de mindre samfund.

– Det frivillige arbejde er helt uvurderligt, og det er vigtigt at huske på, at der er et kæmpe potentiale kulturelt og socialt i de frivillige brandværn, som er i risikozonen nu, lyder det fra næstformand i Beredskabskommissionen, Tim Wulff (V).

Nogle af tingene eksisterer selvfølgelig fortsat gennem for eksempel borgerforeningen, husmoderforeningen eller andre. Men andre ting forsvinder med os.

Af Anne Kleemeyer Kiil Tlf. 7332 5021,

AABENRAA KOMMUNE: Ifølge det forslag, som Beredskabskommissionen officielt støtter lige nu, er det de frivillige brandværn i Kollund, Vejbæk, Vilsbæk Varnæs, Felsted-Tumbøl, Øster Løgum, Stubbæk og Hjordkær, der er i akut lukningsfare.

Forslaget er ikke vedtaget endnu, men skal behandles i byrådet.

Næstformand i beredskabskommissionen, Tim Wulff (V), er dog ikke tilfreds med den dokumentation, der indtil videre er lagt frem, og kræver derfor yderligere debat og fakta på bordet.

Beredskabskommissionen holder møde med repræsentanter for de frivillige værn den 4. august.

Han understreger, at mødet er et reelt debatmøde, hvor alle skal høres, og ikke et proforma-møde, som nogle af brandkaptajnerne har frygtet.

Af Anne Kleemeyer Kiil Tlf. 7332 5000,

For små tre måneder siden blev en autosprøjte fra Vilsbæk Frivillige Brandværn knust mod et vejtræ lidt syd for Aabenraa. Uheldet skete, mens brandfolkene var på vej hjem fra en opgave, men de slap heldigvis med knubs. Onsdag gik det så ud over brandkaptajnens hus i Vilsbæk by, som brød i brand, mens brandkaptajnen var på indkøb. Flere rum i huset udbrændte, ligesom hele tagkonstruktionen er brændt. Det får den lokale TV-station til at kåre Vilsbæk Frivillige Brandværn til landets uheldigste brandvæsen.

Branden opstod omkring kl. 14 onsdag, mens brandkaptajn Peter Sørensen var på indkøb. Hans kone bemærkede, at husets varmtvandsbeholder var blevet meget varm, og hun forlod huset samme med de to børn. Brandværnene fra Vilsbæk, Kliplev og Holbøl blev tilkaldt, men ifølge TV Syd stod flammerne allerede ud af husets fordør, da brandfolkene ankom.

Husets tagkonstruktion blev kraftigt beskadiget i branden, der også gav brand-, røg- og vandskader i resten af huset.

I en række kommuner er de frivillige beredskaber kommet i politikernes søgelys i forbindelse med kommunale sparerunder. Det ser ud til at ramme en række af de frivillige, der yder en indsats til gavn for samfundet. "I Sønderjylland er flere brandværn i både Sønderborg og Aabenraa kommuner truet af lukning. Det skyldes en kombination af mangel på frivillige og økonomiske besparelser. I Ringkøbing-Skjern Kommune har man luftet samme planer om lukning af frivilligberedskabet samt salg af deres materiel og bygninger. Det er simpelthen en udvikling, som skal stoppes hurtigst muligt", siger præsidenten for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen.

Beredskabsforbundet er på flere fronter bekymret over udviklingen, og Bjarne Laustsen opfordrer på det kraftigste kommunalpolitikerne til at genoverveje besparelser på beredskabsområdet, herunder specielt frivilligområdet. 

"Det vil svække beredskabets robusthed, hvis det frivillige element fjernes flere og flere steder i landet. Der vil være færre kræfter at trække på. Det vil blive sværere at hverve til andre stillinger i det kommunale beredskab. Det vil gå ud over mange lokale arrangementer, der nyder godt af de frivilliges arbejde. Det vil i sidste ende blive en større økonomisk udskrivning for kommunerne at få udført det arbejde, som de frivillige i dag løser. Beslutningerne virker derfor forhastede, og mest af alt kommer det til at minde om at tisse i bukserne på en kold vinterdag. Det giver en kortvarig varme, men så bliver det værre end før", siger Bjarne Laustsen.

Lukning af brandværn skal vurderes på ny

Flere voldsomme brande vil opstå

Truede brandværn giver op

Af Helge M. Wolffhechel

El-installationer kan have ført til gårdbrand i Kollund

Otte brandværn lukkes i Aabenraa Kommune

Beredskab fattes penge: Brandværnene i Kollund, Vejbæk, Vilsbæk, Varnæs, Felsted-Tumbøl, Øster Løgum, Stubbæk og Hjordkær lukkes. AABENRAA: Beredskabskommissionen i Aabenraa Kommune har besluttet at opsige aftalen med otte af kommunens i alt 22 frivillige brandværn. Det sker først og fremmest for at få budgettet til at hænge sammen, men også fordi nogle af de mindre værn har haft svært ved at leve op til lovens krav.

Beslutningen går blandt andet ud over det 118 år gamle brandværn i Felsted, som i dag hedder Felsted-Tumbøl Frivillige Brandværn.

– Vi vil kæmpe for vores brandværn, så vi har besluttet at holde møde med borgerforeningen om sagen mandag (i dag, red.), fortæller Ejner Johannsen, der er brandkaptajn i Felsted.

Ejler Schütt (DF), der er en af byrådets repræsentanter i beredskabskommissionen, står ved beslutningen om at nedlægge otte af kommunens brandværn.

– Vi har været nødt til det for at følge lovgivningen, men jeg håber, at brandværnene kan bevare det sociale sammenhold. Vi er indstillet på, at de kan beholde brandstationerne og bruge dem til andre formål, siger han.

– Hvad skal vi med en brandstation, når der ikke er nogen brandbiler i den, spørger Ejner Johannsen fra Felsted-Tumbøl Frivillige Brandværn.

Ejler Schütt fremhæver den økonomiske faktor:

– Det er tumpet at bruge penge på uniformer, udstyr og vedligeholdelse til et brandværn, som alligevel ikke kan leve op til lovens krav, siger han. Ejner Johannsen mener, at der takket være samarbejdet mellem brandværnene ikke har været nogen sikkerhedsmæssige problemer med udrykningerne.

Beslutningen om at nedlægge de otte værn skal drøftes i økonomiudvalget og byrådet, inden den vedtages endeligt.

Fra hjælpeværn til lukning

En ny struktur i det kommunale beredskab har været drøftet i flere år, fordi nogle af de små værn har haft svært ved at leve op til kravene om udrykningstider, antallet af brandmænd og uddannelse.

Derfor opstod ideen om, at 12 af de 22 brandværn i kommunen skulle være hjælpebrandværn og kun assistere de øvrige.

Kravene om en mere rentabel økonomi i beredskabet betyder nu, at der i stedet nedlægges otte af de 22 brandværn.

KOLLUND: En brandalarm fra plejehjemmet Birkelund i Kollund i morges klokken 07.30 fik de frivillige brandværn fra Bov og Kollund til at rykke ud med »hele musikken«, som vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi udtrykker det.

Brandfolkene kunne dog hurtigt vende hjem igen. Det viste sig nemlig, at det ikke brændte på plejehjemmet. En brøndalarm, der melder om for høj grundvandsstand, havde nemlig udviklet lidt røg, da den gik igang. Og det var nok til, at brandalarmen blev udløst.

Jyskevestkysten.dk 10 Marts 2010

KOLLUND: På Fjordvænget i Kollund nåede en brand ikke at udvikle sig, inden Kollund og Holbøl Brandværn var på pletten med deres slukningskøretøjer onsdag eftermiddag.

Noget havde ulmet i en skraldespand, og pludselig gik der ild i den. Det bredte sig dog ikke til garage og carport, men begge blev alligevel udsat for sod og røg. Villaen gik helt fri.

Ifølge Aabenraa Politi var det en nabo, der så og anmeldte branden kl. 13.34.

Ove Meier er en af dem, der sørger for, at den varme mad fra plejehjemmet Birkelund bliver bragt ud til hjemmeboende pensionister. Men snevejret har gjort den opgave særdeles vanskelig.

Derfor får Ove i disse dage hjælp fra Leif Kiesbye og Dirk Beckmann fra Kollund Frivillige Brandværn og deres nærmest terrængående brandværnskøretøj.

De tre hygger sig med at køre den varme mad ud til de pensionister, der ikke bor ud til de sneryddede hovedveje.

Vi er meget glade for hjælpen. Brandmændene har sagt, de også vil hjælpe i weekenden, fortæller Judith Buch Petersen fra køkkenet på Plejecenter Birkelund

Så blev der tid til at skrive lidt og 5 i en øvelsen som blev afholdt d. 25 april 2009.!

Hele dagen startede med hyggeligt samvær på stationen og kl. 9:00 begyndte vi med den første øvelse.

Kollund: røgdykning i bygning, og eftersøgning af personer.

Bov-Padborg: Kemikalie dykning.

Frøslev: Gårdbrand.  

Vejbæk: Røgdykning i industri bygning og eftersøging af flasker.

Holbøl: Skorstens brand

 hvor vi efterfølgende sluttede af med lidt godt til ganen på Holbøl brandstation, og hvor der efterfølgende blev snakket en del om dagen som vi lige havde været igennem og det samlede intryk fra alle brandværn var at det ikke var sidste gang der var blevet afholdt 5 i en øvelsen.

Det er jo en lang dag fra 8:00-16:00 men tiden  går jo rigtigt hurtigt når man har det sjovt, da man kommer igennem rigtigt mange sjove og udfordrende øvelser

Obs Obs

 Til alle brandfolkene så er aktivfesten 2009 rykket til lørdag den 7 november 2009 kl. 19:00 på stationen

Så er der sket lidt nyt på siden, der er blevet lagt en gæstebog ud på siden. 

i er alle hjertelig velkommen til at skrive i gæstebogen, eller komme med ris/ros til siden eller bare en lille hilsen 

så var vi iblandt de heldige her i kollund, et nyt medlem.!

Så nærmer vi os jul og nytår. i denne anledning vil kollund frivillige brandværn gerne ønske alle læserne en god jul samt et godt nytår.! 

Så kom den store dag hvor der skulle afholdes 75 års jubilæum.

Dagen startede med klargøring på stationen, men det er jo ikke noget problem med det positivt store fremmøde som der var til forberedelserne til Jubilæumet. kl. 13.00 startede hele arrangementet, og folk strømmede til. dejligt at se så mange af byens borgere kigge ind forbi for at se hvad vi har gang i her i Kollund friv. brandværn, og samtlige værn fra den gamle bov kommune var også repressenteret med et par mand, og  ikke og glemme vores vendskabsværn fra Kupfermühle og beredskabs chefen.

Kaj Hansen (Brandkaptajn'en) startede hele arrangementet med en kort tale, efterfuldt af Preben christensen (beredskabs chefen) som også gerne ville sige et par ord.

I løbet af dagen, blev der holdt opvisning fra Gænseegnens ungdoms brandværn som ville vise byens borgere hvordan de havde lært og slukke lidt ildebrand. senere på dagen blev det så holbøl's tur til at vise hvordan man frigøre en person fra en bil som har været ude for et trafikuheld.

imellem de forskellige arrangementer spillede Rinkenæs Brandværn musik

til slut vil jeg gerne på Kollund Friv. brandværns vegne sige en stor tak til alle personer som har været repressenteret i løbet af dagen.

 Tak.!!   

For første gang prøvede KBU og afholde sankt hans, på Kollund lille strand. Hvor der var mulighed for en forfriskning og køb af pølser. inden bålet blev tændt blev der holdt en båltale af Allan Niebuhr. Efter båltalen blev der sunget 2 sange, Kollund sangen og midsommervisen. Ca. kl. 20.40 blev bålet tændt og ved kl. 21.30 begyndte de første og gå hver til sit.

Kollund frivillige brandværn var repræsenteret med 4 mand som stod klar, hvis bålet skulle brede sig. 

Så blev årets parole overstået, det hele startede med at alle værn fra den gamle bov kommune samledes på plænen ved siden af hjemmeværnets barak. Hvor der blev hilst pænt på hindanden og hvor Preben Christensen holdt en tale med hvad der var sket siden sidst vi var samlet til parolen her i frøslev. Da talen var færdig gik vi over til overrækkelse af 10/20/25års tegn. Efterfølgene blev de forskellige brandmænd som havde gennemgået og betået en uddannelse / kursus siden sidst. Kaldt  ud på plænen hvor Preben Christensen og Finn Laukamp ønskede de forskellige tillykke med den beståede uddannelse / kursus. Da løkkeønskningerne og uddelingen af de forskellige tegn var overstået gik vi ind i baraken, for at få den velkendte omgang guleærter og Flæsk. Derefter var ordet frit hvor man kunne gå rundt og snakke med de forskellige værn. og omkring kl. 13.15 begyndte de forskellige så småt og køre hver til sit.

Nikki toft bestod idag eksamen til Grund uddannelsen indsats, derefter var alle elever og repressentanterne fra de forskellige værn samlet til en bid brød og efterfølgene blev uddannelses papirerne udleveret.!

 Du ønskes tilllykke med grunduddannelsen indstats fra Kollund brandværn. 

Så kom dagen hvor 3 i en øvelsen skulle afvikles. Det hele startede på stationen med rundstykker og god hygge.

Derefter kørte vi til Kelstrup skov, hvor vi skulle starte med den første øvelse som var en arbejdsulykke med fastklemt. Øvelsen gik ud på at frigøre en person som var fastklemt under et træ. Og opsyn med en person som var meget oppe og køre over hans kollega er fastklemt under træet.!  

Derefter kørte vi til Vejbæk hvor der var en øvelse med serie pumpning og som den sidste øvelse kørte vi til Hokkerup hvor der var en øvelse med kemikalie uheld. Som det sidste inden 3 i en øvelsen var slut kørte vi alle til Holbøl brandstation hvor der blev serveret grill pølser og kartoffelsalat. Og hvor der blev holdt en samlet evaluering af hele dagen.!

generelt lød det til alle har haft en rigtig god dag.

flere billeder i Galleriet

Torsdag d. 3 april blev  der afhold en øvelse sammen med sønderborg brand og redning på Nybel nord. Med udgangs punkt i rutinering i Kortplotter (GPS), eftersøgning på vand og følge vejledningen fra de to komandoposter.! Hvor man så skulle sejle ud på nybel nord og følge de gps meldinger som man fik fra komando posten ved Petersen tegl. hvor der skulle munde ud i af finde en havareret båd på vandet. I og med det var i de sene aftentimer øvelsen foregik, var det ikke lige så let at finde den havarerede båd, når det er mørkt.

en rigtig sjov og spændende øvelse hvor vi fik afprøvet alt det materiel som vi har i bådberedskabet her i Kollund.

Flere billeder i galleriet

Aabenraa Brand & redning har været forbi, for at få en fremvisning af båden (Tove). årsagen er at Aabenraa brand & redning skal til at have personredning i den nordlige del af kommunen, hvor de før kun havde med Miljø på fjorden og søer at gøre. Der blev snakket meget om hvordan vi får personerne reddet op af vandet.? og hvad der ellers alt er af div. ting på båden. Da vi var så godt igang med fremvisningen, gik vi videre til R2 (Man 8) hvor hele oppakningen blev fremvist. alt i alt et par rigtig hyggelige timer.

Lørdag d. 9. februar holdt Svend Erik Lassen åbent hus på Smedby kro anledningen var Svends 60 års fødselsdag tirsdag d. 5. Februar. Kollund Brandværn var repræsenteret med 3 mand Dennis Lorenzen, Peder Riis og Kaj Hansen. En rigtigt hyggelig efter middag, med god mad og lidt til halsen. Efter et par timer trillede vi hjem igen.  

Ændring Tirsdag den 8. Januar 2008 vil alle udkaldstyper blive afprøvet. Pga. Omlægningen af radiosystemet. Vi har på seneste været i gang med mange nye tiltag. Og så har Danmarks landshold vundet!

Så er der sket lidt nyt, her på siden. Jeg har lagt aktivitetskalenderen for 2008 ud på siden. Aktivitetskalenderen kan ses ved at trykke på linket i menuen til venstre. Seest katastrofen bliver der også snakket meget om ved os unge i værnet. Jeg har taget en masse billeder under katastrofen, hvis det skulle have interesse er i velkommen til at kigge ind forbi Galleri.

Billede fra www.Sonderborg.dk

I dagene 8-10 & 11 november var Klaus og Dennis oppe hos beredskabsstyrelsen. Får at få undervisning i den sidste del af Kursuset Funktions uddannelse redning. Det startede torsdag med teori om bjergning af lette og tunge køretøjer som var kørt fast. lørdag morgen blev vi indelt i to hold hvor det ene hold havde bjerning af køretøjer i praksis hvor vi prøvede og lave flere forskellige ankerpunkter hvor man bruger til at forankre køretøjer til hvis man ikke lige har noget et træ eller lignende når man skal bjerge et køretøj. Hold nr 2 fik undervisning i Brug af en motorsav hvor man kørte ud i en nærliggende skov, der blev man undervist i hvordan man bruger en motorsav(Kædesav). Efter at læren havde fortalt hvordan man bruger en motorsav / sikkerhed blev det virkelighed hi hi så fik vi lov til at prøve og fælde et par træer. Det gik ikke altid lige godt men alle træer kom til jorden inden vi kørte hjem. Ved middags tid blev der byttet så alle fik prøvet det hele. Søndagen startede i klasselokalet med lidt genopfriskning i hvordan man håndtere en druknet person, da det var overstået gik vi ud på øvelsespladsen hvor der var gjort klar til at vi kunne få undervisning i løft af tunge byrder. vi blev delt op i to hold hvor det ene hold fik undervisning i et stål treben og brugen af det og Skilpadeløfter/tandstangs dunkraft og hold nr 2 fik undervisning i brugen af Hydrauliske dunkrafte fra holmatro og løftepuder.! Da vi havde fået spist middag drog vi atter ud på øvelses pladsen hvor der blev undervist i Mur gennembrydning f.eks. i en sammenstyrtet bygning, med forskellige værktøjer.! Som det sidste om søndagen sluttede vi af med en lille prøve, for at se om alle havde lyttet godt med under kursuset inden vi sage farvel for denne gang.!

Øvelsen blev næsten lidt for realistisk, da det skib der skulle agere ramt af en eksplosion rent faktisk kom lidt i havsnød. Scenariet var en skibsulykke med en eksplosion og brand om bord på et skib ude på Flensborg Fjord ca. ud for Kollund Mole. Fra dansk side deltog Aabenraa beredskab med et bådberedskab og for afsøgning af stranden samt forplejning af øvelsesdeltagere, politiet, SOK Århus, Beredskabscenter Sydjylland opstilling af ventepladser og kommunikationsvogn, akutlæge og lægehold, AMK Odense Universitetshospital, Falck, Hjemmeværnet, den nye EH 101 redningshelikopter og marinehjemmeværnet. I alt ca. 140 personer. Der skulle hentes ca. 20 tilskadekomne til den danske kyst med både og helikopter, men den øvelse viste sig sværere end forventet. Det eksplosionsramte skib fik nemlig en brandslange i skruen - og uden at kunne manøvrere var det for farligt at hejse folk fra borde med den nye redningshelikopter. I stedet gik der lang tid med at få de "tilskadekommende" på land med både.